Tidsplan

 

Arbejdet med forundersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat er inddelt i forskellige faser og arbejdsområder. Selve forbindelsen er beregningsteknisk forudsat til at åbne i 2035.

Først kortlægges mulige linjeføringer
Forundersøgelsen gennemføres på tre år i perioden 2019-2021. Indledningsvis skal der laves en afgrænsning af linjeføringsalternativer for dels en vejforbindelse samt en kombineret vej- og jernbaneforbindelse.

Herefter følger en detaljeret undersøgelsesproces, hvor blandt andet tekniske løsninger og miljømæssige påvirkninger skal belyses nærmere, inden resultaterne til sidst sammenfattes og præsenteres i en rapport.

Læs også: Første del af forundersøgelsen er i gang

Nedenfor er den overordnede tidsplan for de forskellige processer og aktiviteter i forundersøgelsen:

Fra indledende undersøgelser til anlægslov
Inden der tages politiske beslutninger om anlæg af en Kattegatforbindelse, skal projektet analyseres på en række niveauer. Kattegatforbindelsen undersøges i den igangværende forundersøgelse på et mere omfangsrigt og detaljeret niveau end forudgående screeninger.

Hvor lang tid vil det tage at bygge forbindelsen?Forundersøgelsen skal blandt andet se nærmere på, hvornår det vil være muligt at åbne for trafik. Det forventes, at det vil tage ca. 10 år at bygge forbindelsen, som pt. er beregningsteknisk forudsat til at åbne i 2035.