Spørgsmål & Svar

I efteråret 2020 blev der afholdt tre virtuelle informationsmøder. På denne side kan du læse de mest stillede spørgsmål og svar fra møderne.  

Der er blevet afholdt tre informationsmøder i forbindelse med projektet. På grund af situationen omkring covid-19 blev disse møder afholdt online, med mulighed for at stille spørgsmål via en chatfunktion.

Møderne blev afholdt d. 6 oktober 2020 hvor fokus var på Østjylland. Den 21. oktober 2020 med fokus på Samsø og d. 22. oktober 2020 med fokus på Sjælland.

Det er vurderet, at over 2000 har deltaget i møderne.

Det var ikke muligt at besvare alle spørgsmål, der blev stillet på møderne. Derfor er der nu udvalgt et repræsentativt udvalg af spørgsmål som er inddelt i forskellige temaer, som eventuelt udbygges, hvis der viser sig behov herfor..

I oversigten nedenfor kan du se alle temaerne. Du skal blot klikke på et tema, og så kommer du til spørgsmål og svar indenfor netop det valgte tema:

Projektets forløb

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Hvad sker der efter forundersøgelsen er afsluttet?
Når forundersøgelsen er færdiggjort i slutningen af 2021, offentliggøres rapporten og oversendes til Folketinget. Det er herefter op til Folketingets partier at beslutte, hvad den videre proces for en fast forbindelse over Kattegat skal være. Det kan f.eks. være, at det besluttes, at der skal igangsættes VVM-undersøgelse, som er en langt mere detaljeret miljøundersøgelse end en forundersøgelse. En sådan VVM-undersøgelse tager typisk ca. 3-4 år for et projekt af Kattegatforbindelsens størrelse. Herefter kan der på denne baggrund – hvis der politisk opbakning til det – vedtages en anlægslov, som er den endelige godkendelse af projektet.
Hvornår kan forbindelsen stå færdig?
Det er for tidligt at fastlægge en detaljeret tidsplan for dette på nuværende tidspunkt. I forundersøgelsen er det beregningsteknisk antaget, at forbindelsen åbner i 2035. Det forudsætter imidlertid, at alle processer gennemføres uden afbrydelse og forsinkelse. En mere præcis tidsplan udarbejdes, når et endeligt projekt er valgt og er mere detaljeret undersøgt.
Kommer der en offentlig høring?

Der er som led i forundersøgelsen gennemført offentlige informationsmøder om projektet, hvor over 2000 borgere deltog samlet set. Ved informationsmøderne var der mulighed for at stille spørgsmål og der blev svaret på ca. 200 spørgsmål. En videooptagelse af informationsmøderne og alt materiale fra de indledende undersøgelser er desuden fremlagt på kattegat.dk, hvor også den endelige afrapportering af forundersøgelsen vil blive offentliggjort. Der er også via kattegat.dk mulighed for at skrive til projektgruppen med spørgsmål og kommentarer, som så vidt muligt vil blive besvaret.

Det er et krav ved en VVM-undersøgelse, at der gennemføres en egentlig offentlig høring. Det vil sige, at en offentlig høring vil være obligatorisk, såfremt det politisk besluttes at gå videre med en VVM-undersøgelse af projektet.  

Hvornår fastlægges linjeføringen endeligt?
Hvis der træffes politisk beslutning om at fortsætte med projektet, vil den endelige linjeføring for forbindelsen fastlægges i anlægsloven for projektet. VVM-redegørelsen danner det politiske beslutningsgrundlag for vedtagelsen af loven. Som led i VVM-redegørelsen undersøges typisk flere alternative linjeføringer og/eller anlægstekniske løsninger, men det er ikke et krav.

Natur, miljø og klima

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Hvordan indgår konsekvenserne for naturen i forundersøgelsen?
I forundersøgelsen indgår en vurdering af projektets påvirkninger af en lang række naturforhold. Det drejer blandt andet om påvirkningen af Natura 2000-områder, natur- og vildtreservater, skovområder, § 3-områder samt åer og vandløb samt flora og fauna mere generelt.  Undersøgelsen leder frem til en samlet vurdering af projektets påvirkning af natur, som sammen med påvirkningerne af øvrige miljøforhold indgår som elementer, der lægges vægt på ved vurderingen af, hvilke løsninger, der samlet set fremstår som de mest attraktive.
Hvordan undersøges klimapåvirkningen og hvordan harmonerer det med målsætningen om 70 % reduktion af CO2 i 2030?

I forundersøgelsen undersøges klimapåvirkningen fra både byggeperioden og selve driften af anlægget de første 50 år. Det opgøres således, hvilken klimabelastning selve anlægsarbejdet har, men også hvilken reduktion af CO2, som Kattegatforbindelsen vil give som følge af ændring i trafikmønstre, så som mindre omvejskørsel via Storebælt og Fyn, reduktion i indenrigs flyveruter m.v. På den baggrund opgøres den samlede klimapåvirkning.

I forhold til reduktionsmålet på de 70 % i 2030, er det et politisk spørgsmål, hvor meget transportsektoren og bygge- og anlægssektoren skal bidrage med, i forhold til at nå målsætningen og dermed også hvilken indflydelse, det vil have på en Kattegatforbindelse.

Hvordan indgår de rekreative konsekvenser i forundersøgelsen, f.eks. hensynet til sejlere, turisme og andet foreningsliv?

I forundersøgelsen gennemføres sejladsanalyser, hvor påvirkningerne på lystsejlads fra projektet indgår. Der vurderes blandt andet på, hvordan lystsejlernes muligheder er for at krydse under en evt. bro på henholdsvis øst og vest siden af Samsø. Der gennemføres i forundersøgelsen derudover en undersøgelse af påvirkningerne på turismeerhvervet. Der gennemføres ikke i forundersøgelsen en vurdering af projektets påvirkninger på foreningslivet som helhed.

Der er mange Natura 2000-områder i projektområdet. Hvordan kan man så bygge der?
Generelt kan eksistensen af et Natura 2000-område godt være foreneligt med, at der kan ske andre aktiviteter i området. Det afgørende er, hvorvidt aktiviteterne medfører en skade på Natura 2000-områdets integritet. En eventuel både direkte og indirekte påvirkning af Natura 2000-områder fra projektet undersøges gennem en række analyser. Analyserne har til hensigt at udtale sig om sandsynlighederne for en væsentlig påvirkning af et eller flere Natura 2000-områder. Analyserne vil alene på dette stadie af forundersøgelsen være indikative, idet der ikke foretages feltundersøgelser som led i forundersøgelsen.
Hvordan måler I påvirkningen af alt det, som ikke kan kvantificeres, f.eks. ø-kultur?
Der er som led i forundersøgelsen gennemført en række besigtigelser og møder med kommuner, foreninger osv., som har bidraget til at skabe et indtryk af disse forhold. Visse elementer af den ikke-kvantificerbare påvirkning kan måles indirekte ift. turisme og erhvervseffekter, påvirkninger af lysforhold, visuelle påvirkninger af landskab samt barriereeffekter, som følge af anlægget. De dele af påvirkningen som angår ø-kulturen på Samsø, som er af mere social art, kan ikke i samme grad kvalificeres via en faglig metode og vil alene med baggrund i de ovennævnte indsamlede indtryk blive adresseret som opmærksomhedspunkter i rapporterne til politikerne.

Anlægsfasen

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Hvor lang tid vil anlægsarbejdet tage på havet, på Sjælland, Samsø og i Jylland?
En anlægsfase for et projekt af denne størrelse vil forventeligt strække sig over ca. 10-12 år. Varigheden af anlægsarbejderne i de enkelte lokalområder kan variere meget og afhænger eksempelvis af, om en Kattegatforbindelse skal være en ren vejforbindelse eller en kombineret vej- og jernbaneforbindelse. Derudover vil anlægsprisens sammenhæng med krav til gennemførelsesperioden kunne have stor indflydelse på anlægsperiodens længde, ligesom valg af produktionssted og dette eller disses kapacitet vil være væsentlige faktorer.
Hvor skal alle byggematerialerne udvindes/komme fra?
Ved større infrastrukturprojekter er det normalt, at entreprenørerne har ansvaret for indkøb af byggematerialer. Der vil for bygherrens side muligvis blive udpeget egnede råstofområder i VVM-redegørelsen, som entreprenørerne kan gøre brug af. Der kan også tænkes fastsat krav i kontrakterne til udvalgte råstoffers kvalitet og egenskaber fx med baggrund i det formål at opnå minimering af klimaeffekterne i anlægsfasen. Det er dog ikke muligt i denne fase af projektet at svare mere konkret på dette spørgsmål.
Hvordan vil I sikre dansk arbejdskraft på projektet?
Som medlem af EU kan der ikke stilles direkte krav om dansk arbejdskraft, men der kan i kontrakterne blive stillet krav om, at entreprenørerne lever op til danske løn- og arbejdsvilkår, hvilket i de senere år har været praksis på større infrastrukturprojekter i Danmark.
Hvad mange beskæftigede vil der være i anlægsfasen? Og hvordan påvirkes beskæftigelsen på Samsø?

Antal beskæftigede i anlægsfasen beregnes helt overordnet som led i forundersøgelsen.

Hvor vil man gå i gang først? På Sjælland, Samsø eller i Jylland?

Det vil forventeligt ske nogenlunde samtidigt, da både kyst-kyst forbindelsen og landanlæggene vil være meget store anlægsopgaver, som vil tage adskillige år at gennemføre. Den præcise tidsplan og nærmere logistik for arbejdet fastlægges dog først på et senere tidspunkt.

Løsningsforslag og Teknik

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Hvor og hvordan skal betalingsanlæg placeres?

Der bliver ikke i denne fase taget konkret stilling til hvor et betalingsanlæg skal placeres og hvordan det skal udformes. Det er forventningen, at det bliver udformet som en form for ”Free Flow” anlæg, hvor bilens nummerplade eller en bizz i bilen bliver aflæst, når den passerer. Det system kendes i dag fra eksempelvis Fjordforbindelsen ved Frederikssund.

Derfor forventes ikke så stort et anlæg, som det vi i dag kender fra eksempelvis Korsør, der betjener Storebæltsforbindelsen.

Teknologien udvikles meget hurtigt på dette område, så der kan eksistere nyere og ”smartere” systemer, når/hvis en Kattegatforbindelse skal anlægges.

Udover et betalingsanlæg skal der etableres et drifts- og vedligeholdelsescenter, hvor blandt andet maskiner og materiel, der skal vedligeholde broen, assistere i tilfælde af ulykker m.m. skal placeres. En placering af dette foretages først i en senere fase.

Hvor meget fylder til- og frakørsler?

Der forventes at skulle anlægges til- og frakørsler ved de betydende veje, der krydser en kommende motorvej (herunder en til- og frakørsel på Samsø). Der er ikke noget, der pt. tyder på at disse skal have specielle udformninger af hensyn til afviklingen af trafik. De fleste til- og frakørsler forventes at have en udformning, som det i dag kendes fra mange steder på det danske motorvejsnet. Det kunne være som et såkaldt ”ruderanlæg”, hvor der er til- og frakørselsramper på hver side af den skærende lokalvej som tilsluttes. Et sådan anlæg fylder ca. 1000 m i udstrækning.

Tilslutningerne til E45 i Østjylland vil dog være en undtagelse, da de skal etableres med såkaldte direkte ramper til- og fra E45 og skal tilpasses det konkrete sted. Disse vil få funktion som såkaldte motorvejskryds, som man kender fra andre steder hvor forskellige motorveje fletter sammen.

Hvad vil bredden af anlægget være, hvis det kun er motorvej?

Under 40 m.

Kunne en kunstig ø syd for Samsø være en ide og skifte fra bro til tunnel?

Der undersøges en linjeføring syd om Samsø. En kunstig ø kunne være en mulighed ved en overgang fra en strækning med bro til tunnel (eller omvendt). Jo lavere vanddybde der er på det konkret sted, jo færre materialer skal der anvendes til at etablere en kunstig ø.

Planlægges der for cyklister til en ny forbindelse?

Nej, der indgår ikke overvejelser om at anlægge cykelstier langs med en Kattegatforbindelse. Hvis der skal cyklister over Kattegat forudsættes det, at de skal med toget eller busser på lige fod med passagen af Storebælt.  I det omfang der i forbindelse med etablering af landanlæg er behov for at etablere cykelfaciliteter på tværs af anlægget, vil det indgå. Det vil typisk være i samarbejde med de berørte kommuner at dette planlægges.

Korridorer

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Kan der ikke som led i undersøgelsen ske en større præcisering af korridorerne generelt og særligt ift. Ilandsætningspunkter, bebyggelse, ift. Samsø, og ift. Odder, Tunø mv.?

Vi undersøger på nuværende niveau korridorer på op til 1 km bredde, som en linjeføring på et senere undersøgelsesstadie med stor sandsynlighed vil kunne placeres indenfor. Selve anlægget vil være ca. 100 m bredt fra kant til kant for vej+bane. Undersøgelserne består i at beskrive og vurdere miljø, landskab, nærhed til bebyggelse og tekniske muligheder m.m. inden for korridorens bredde. Forløbet af korridorerne som de ser ud indtil videre, kan ses i den indledende linjeføringsrapport, som er tilgængelig på kattegat.dk. Vi forventer at kunne snævre korridorerne ind i løbet af forundersøgelsen.

Hvilken korridor giver mest mening?

Undersøgelserne er endnu ikke kommet så langt, at vi kan sammenligne korridorerne. Der er fordele og ulemper ved dem alle sammen.

EU-reglerne, kan de spænde ben for korridorer?

Det indgår som en del af undersøgelserne at undersøge, om der vil være korridorer, der ikke kan leve op til fx den naturbeskyttelse, som ligger bl.a. i EU-lovgivningen. Det vil dog først være i en evt. senere VVM-undersøgelse, at dette bliver mere præcist undersøgt.

Hvorfor undersøges løsninger over Sj. Odde ikke nærmere?
Der er i efteråret 2020 offentliggjort en rapport med en undersøgelse af korridorer over Sjællands Odde, som konkluderer, at det ikke er en løsning, der kan opfylde formålet med projektet. Rapporten er tilgængelig på kattegat.dk.

Støj

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Hvordan forholder man sig til WHO/EU's anbefalinger om en støjgrænse på 53 dB?

Vi er opmærksomme på, at støj har negative helbredsmæssige konsekvenser. Projektgruppen henholder sig dog til Miljøstyrelsens anbefalinger, da det er Miljøstyrelsen, der i Danmark fastlægger retningslinjer til støjbeskyttelsesniveauet. Miljøstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke fundet det nødvendigt at revidere de danske vejledende støjgrænseværdier på baggrund af WHO-rapporten.

Indgår de sundhedsmæssige effekter af støj i undersøgelserne?

De sundhedsmæssige effekter af støj indgår i de samfundsøkonomiske beregninger af projektet Se Transportministeriets manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet afsnit 6.2 her [LINK] https://www.trm.dk/media/2762/manual-for-samfundsoekonomisk-analyse-paa-transportomraadet-netversion.pdf)

Hvor langt skal man normalt væk fra en motorvej for at nå ned på 58 dB?

Hvor langt man skal væk for at nå ned på 58 dB afhænger bl.a. af trafikmængder og hastigheder på motorvejen – og de omgivende terrænforhold mm. Hvis man sammenligner Kattegatforbindelsen med en anden motorvejsstrækning i Danmark med lignende trafikmængder og hastigheder, vurderes afstanden til 58 dB-niveauet at være i størrelsesordenen 500 meter.

Regnes der på hvor mange boliger og mennesker, der påvirkes af støj i de forskellige forslag?

I denne fase af projektet vil der blive udført en overordnet vurdering af de støjmæssige konsekvenser af de enkelte forslag. Der vil blive undersøgt hvilke boligområder og rekreative områder der umiddelbart kan blive støjbelastet som konsekvens af projektet. En opgørelse der omfatter optælling af antal støjbelastede boliger, kræver omfattende støjberegninger og analyser af resultaterne.I en evt. VVM-undersøgelse vil der blive udført mere detaljerede støjberegninger, som både omfatter såkaldte støjudbredelseskort og optællinger af støjbelastede boliger. Der vil blive gennemført en såkaldt ”nærhedsanalyse” så man kan se hvor mange ejendomme der ligger inden for forskellige afstande til korridorerne. Dette kan give en indikation af hvor mange støjbelastede boliger der er.

Undersøger I støj fra broen som breder sig over vand?

I støjberegningerne er vand indregnet som en akustisk hård overflade. Det betyder at man tydeligt vil kunne se, at støjen udbreder sig længere ud over vandet end den gør over land. Der gennemføres i forundersøgelsen overordnede beregninger af støjpåvirkningen fra broer, hvor det er relevant.

Ekspropriation

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Hvor langt væk fra motorvejen kan man regne med at få erstatning - og hvad i forhold til jernbanen?

Der findes ikke en bestemt afstand mellem bolig og motorvej (eller jernbane), som man kan bruge til at afgøre, om man skal have erstatning for de gener, som naboskabet til en motorvej eller jernbane medfører. Det afgøres af en uafhængig kommission, som vurderer om den sum af gener, man som nabo får, er højere end hvad man normalt skal kunne tåle, og om der derfor skal udbetales erstatning.

Hvordan beregnes boligens værdi?

Såfremt en ejendom er så hårdt ramt af et vedtaget anlægsprojekt, at den skal totaleksproprieres, vil det være en uafhængig kommission, som konkret fastsætter erstatningen for ejendommen. Erstatningen skal svare til, hvad ejendommen ville koste i almindelig fri handel, hvis der ikke havde været noget projekt. Derudover kan der være tale om andre udgifter, som skal dækkes af erstatningen. Dette er typisk flytteomkostninger.

De mange linjeføringer betyder at mange ejendomme er usælgelige. Er der tænkt på kompensation?

I Danmark er der overordnet set hverken retspraksis eller lovhjemmel til at udbetale kompensation for offentlig planlægning. Der er derfor ikke mulighed for at udbetale kompensation til de ejere af ejendomme, der bliver berørt af et af forundersøgelsens forslag til linjeføring(er).

Tidligst når der er gennemført en VVM-undersøgelse, og der politisk er taget stilling til, at der skal ske en realisering af en af de undersøgte linjer, vil der være mulighed for, at de hårdest ramte ejendomme kan blive overtaget af staten.

Øvrige

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Er fokus kun på, at Århus skal have noget ud af forbindelsen, hvad med for eksempel Nordjylland?

En Kattegatforbindelse giver helt nye muligheder for transport af mennesker, varer m.m. rundt i Danmark. Det gælder i høj grad også for Nordjylland. Det vil give mulighed for at køre i tog mellem København og fx Aalborg på cirka 2 timer og 10 min uden stop. I bil bliver transporttiden mellem København og Aalborg cirka 3 timer. Det er en væsentlig reduktion af hvad forholdene er i dag. Rejsetiden mellem det nordjyske område og København i bil bliver reduceret med over 1½ time (lidt afhængig af destination), og tilsvarende i tog. Rejsetiderne København-Aarhus kommer ned på ca. 1 time og 10 min i tog og ca. 2 timer i bil.

Er der regnet på omkostningen til ekstra færgekapacitet i 25 år som alternativ for at sikre forsyningssikkerheden?

Der bliver ikke regnet på omkostningen til ekstra færgefart i 25 år som et alternativ for at sikre forsyningssikkerheden. Færger der i dag betjener Kattegat (fra Odden og Samsø) forudsættes lukket, hvis forbindelsen åbner. Der indgår en besparelse på færgedriften i de klimamæssige og samfundsøkonomiske beregninger, som bliver foretaget som en del af projektet.

Hvorfor begrænses hastigheden på tog til 250 km/t og 200 over Kattegat?

Udgangspunktet for forundersøgelsen er, at der planlægges for hastigheder på op til 250 km/t på jernbane på land og 200 km/t over/under hav. For et land af Danmarks størrelse er 250 km/t en høj hastighed – de meget højere hastigheder på tog som man ser i fx Frankrig er sjældent relevante i Danmark, da afstandene er så korte, at man ikke vil kunne udnytte den meget høje hastighed særligt længe ad gangen, og som regel ikke længe nok til at man kan få markante gevinster. Anlæg af baner der kan klare over 250 km/t er desuden som regel dyrere. Dertil kommer, at banen bliver endnu sværere at indpasse i landskabet. Jo højere hastighed den skal kunne klare, desto mere ret skal banen være og må ikke ”sno sig” så meget. Dermed bliver det sværere at indpasse den i landskabet og giver mindre mulighed for at føre banen uden om de forskellige områder vi ønsker at beskytte.

Trafik

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Indgår det i beregningerne at der allerede er trængsel på vejene flere steder i landet, og hvordan vil det påvirkes af en 60% stigning i trafikken? Kan Samsø klare trafiktrykket
Som led i forundersøgelsen gennemføres trafikberegninger for projektet, herunder de afledte konsekvenser for resten af landet. Foreløbige tal viser at Storebælt vil blive aflastet med godt 20 % som følge af at trafikanterne vil vælge en mere direkte vej og dermed undgå omvejskørsel. Det er den foreløbige vurdering, at trafikken på lokalvejene på Samsø ikke vil blive nå kapacitetsgrænsen.
Hvor mange kører over Storebælt idag? Hvor mange vil køre over Kattegat istedet for Store-bælt?
På Storebælt kører godt 30.000 køretøjer over pr. døgn og i spidsbelasningstider (Jul, Påske, ferier) op til 50.000 køretøjer. Det er forventningen at en Kattegatforbindelse vil aflaste storebæltsforbindelsen med ca. 20 % – dog er det selvfølgelig afhængig af den takst som fastsættes begge steder.
Hvad omfatter trafikmodellerne? Er der både lastbiler og fly og tages der hensyn til nye ten-denser som fx flere videomøder?
Trafikken på Kattegat beregnes på Landstrafikmodellen, som er Transportministeriets model til beregning af trafik på mulige anlægsprojekter. Modellen regner både på biler, lastbiler, fly mv. Modellen tager ikke hensyn til at nye tendenser i form af øget brug af teknologi. Det gælder både brug af videomøder, men også eventuelle selvkørende biler, som må forventes at bidrage til mere trafik.

Økonomi

Skal gemmes!

Skal gemmes!

Hvordan påvirkes anlægspriserne af kravet om 70% reduktion i CO2?
Det er på nuværende tidspunkt svært at svare på, da det vil afhænge af mange forhold, herunder markedssituationen, statslige krav m.m.
Hvad koster Kattegatforbindelsen i drift og vedligehold?
Det undersøges som en del af forundersøgelsen. Arbejdet er ikke færdiggjort endnu.
Hvad bliver taksterne? Og hvad er sammenhængen mellem taksterne på Storebælt og Kat-tegat? Og bliver forbindelsen billigere for samsinger?
Taksten for at passere forbindelsen fastsættes politisk inden forbindelsen åbner. Der fastsættes dog i forundersøgelsen en såkaldt beregningsteknisk takst, som indgår i trafikprognosen og de finansielle beregninger. Taksten fastsættes så der sikres en bedst mulig balance ml. på den ene side at sikre at flest mulig får glæde af forbindelsen og på den anden side at indtægter kan finansiere forbindelsen. Taksten fastsættes på baggrund af forskellige modelkørsler på trafikmodellen – den såkaldte Landstrafikmodel. Der er ikke truffet beslutning om, hvad taksten for at passere fra Samsø skal være, men i tidligere analyser er der beregningsteknisk antaget ½ pris, da man fra Samsø alene krydser halvdelen af forbindelsen.
Finansiering: Hvem lægger ud for broen indtil den er brugerfinansieret, og hvem betaler hvis det bliver et flop og har Danmark råd til det? Hvornår ventes projektet tilbagebetalt?
Ligesom på Storebælt, Øresund og den kommende Femernforbindelse, er det forventningen, at forbindelsen finansieres som et brugerbetalt projekt, hvor der etableres et selskab, som optager lån, som så tilbagebetales via brugerindtægterne. De lån som selskabet optager garanteres af staten, hvorved der kan opnås så fordelagtige låneomkostninger som muligt. Såfremt brugerbetalingen ikke kan finansiere lånene fuldt ud, vil det udløse statsgarantien, hvorved staten betaler forskellen ml. indtægter og det beløb som skal tilbagebetales. Beregningerne gennemføres på meget forsigtige forudsætninger og sigter mod en tilbagebetalingstid på ca. 40 år. Forbindelsens forventede levetid er 120 år.
Kan jernbanen finansiere sig selv?
Betalingen fra jernbanen fastsættes normalt politisk, men der indgår i beregningerne en vurdering af betalingsevnen for jernbanen. Typisk vil en jernbaneforbindelse ikke kunne finansiere sig selv, men vil kræve at staten eller brugerne af vejen bidrager til betalingen.