Undersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat

Hvis Kattegatforbindelsen bliver en realitet, vil det være danmarkshistoriens største og dyreste anlægsprojekt
Hvis projektet gennemføres, vil en fast forbindelse over Kattegat blive – med en længde på ca. 40 km – mere end 2,5 gange længere end Storebæltsforbindelsen og dobbelt så lang som den kommende Femern-tunnel mellem Rødby og Puttgarden. Hertil kommer en opgradering af infrastrukturen mod henholdsvis Aarhus og København med mere en 100 km jernbane og 50 km motorvej.

Et stort projekt, der vil skabe nye trafikale muligheder i Danmark. Forundersøgelsen skal bl.a. belyse en kattegatforbindelses betydning for trængslen på det eksisterende jernbane- og motorvejsnet.

Resultaterne fra den seneste analyse i december 2018 viser, at forbindelsen vil give en mærkbar kortere rejsetid mellem landsdelene – både med bil og tog. Hvis der anlægges en højhastighedsjernbane, vil rejsetiden kunne komme ned på lidt over 1 time mellem København og Aarhus.

Forundersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat skal også belyse, hvor meget trafik der vil flytte fra indenrigsfly til bil, bus og tog, samt hvilken betydning dette har på CO2-udledning som følge af mindre omvejskørsel og skifte til andet transportmiddel.

Hvad er en forundersøgelse?
En forundersøgelse er en mindre grundig undersøgelse end en undersøgelse af vurdering af virkninger for miljøet – en såkaldt VVM-undersøgelse.

I forundersøgelsen bliver der analyseret på potentielle linjeføringer og mulige tekniske løsninger. Desuden indeholder arbejdet en opdateret trafikal- og finansiel analyse samt samfundsøkonomiske og miljømæssige analyser.

Når forundersøgelsen er offentliggjort, er det op til Folketinget, om – og hvordan, man ønsker at gå videre med projektet.

Det næste skridt vil i så fald være en VVM-undersøgelse, som danner det endelige beslutningsgrundlag for en anlægslov – den politiske beslutning om at anlægge en fast forbindelse over Kattegat.

Forundersøgelsen varer tre år
Forundersøgelsen løber over tre år frem mod udgangen af 2021. Opgaven er at se nærmere på forskellige linjeføringer, tekniske løsninger og miljømæssige konsekvenser og hensyn. Målet er at konkretisere og kvalificere beslutningsgrundlaget for en videre politisk drøftelse af projektet.

Læs også: Første del af forundersøgelsen er i gang

Kattegatforbindelsen vil, som vi kender det fra Storebælt, Øresund og Femern, være brugerfinansieret. Det betyder, at det er dem, der bruger forbindelsen, som også betaler for den. Den fast forbindelse over Kattegat er beregningsteknisk forudsat åbning i 2035, men ellers er der ikke mange streger, der er fastlagt på forhånd. Tidligere undersøgelser har taget udgangspunkt i en linjeføring fra Røsnæs på Vestsjælland via Samsø til Hou i Østjylland, men hvordan linjeføringen konkret kommer til at se ud, er netop noget af det, som skal analyseres i forundersøgelsen.

Natur og miljø undersøges
I løbet af undersøgelsens tre år skal de anlægstekniske forhold analyseres – blandt andet for at belyse mulighederne for en bro, en tunnel eller måske en kombination.

Samtidig skal det undersøges, hvordan forbindelsen kan placeres så skånsomt som muligt under hensyntagen til naturen og miljøet, lokale forhold og naboer. Der skal foretages en vurdering af betydningen for fremtidige sejladsforhold samt en vurdering af projektets klimapåvirkning.

Se også: Tidsplan

Netop de natur- og miljømæssige konsekvenser indgår som et vigtigt led i overvejelserne om linjeføringen, og hvordan forbindelsen skal konstrueres.

Der gennemføres en forundersøgelse for dels en ren vejforbindelse samt en kombineret vej- og jernbaneforbindelse

Beslutningen om at gennemføre en forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat blev taget med finanslovsaftalen for 2019, hvor der blev afsat 60 mio. kroner til arbejdet. I finansloven for 2020 videreføres arbejdet.